Du skal kunne agere hurtigt, ellers kan det koste millioner

Troels Hümøller er 45 år og uddannet procesoperatør. Han arbejdede på et bryggeri, hvor han havde været i 11 år, da han begyndte at tænke, at hvis han skulle prøve noget andet, så skulle det være nu. 

”Raffinaderiet har altid haft et ry som en rigtig god arbejdsplads, og jeg arbejdede på en arbejdsplads i nærheden, så det var oplagt at prøve at søge,” siger Troels, der også kan fortælle, at screeningsprocessen nok er lidt sværere end andre steder. 

”Det er mere komplekst her, fordi man skal bruge 5 år, før man kan jobbet. Så man skal være mere sikker på de folk, man tager ind – at det er nogen, man kan fastholde.” 

Man er ikke herude, hvis man ikke kunne lide fysiktimerne 
Der findes ikke en uddannelse som raffinaderitekniker på Teknisk Skole. Som ny bliver man derimod oplært på sitet i en form for mesterlære. Det tager 5 år og kræver stor teknisk indsigt. 

”Man er ikke herude, hvis man ikke kunne lide fysiktimerne,” smiler Troels og fortsætter: ”Men man får jo en 5-årig uddannelse, så man bliver også klædt ordentlig på til det. Og fordi man skal være enten procesoperatør, smed, elektriker eller maskinmester, inden man starter herude, så er man jo lidt inde i gamet i forvejen. Man bliver sat på et hold, hvor det passer. Vi har ikke kun et hold med elektrikere. Vi blander det, så man har lidt af hvert. På den måde får vi en stor viden.” 

En forkert beslutning kan koste dyrt 
Jobbet kræver en god omstillingsevne. Teknikerne er vant til hele tiden at vurdere en situation og handle. Men på et anlæg med flere tusind ventiler skal man tænke sig om, før man handler.
 
”Fabrikken former folk. De handler, men de tænker sig også om, inden de handler. Det er så store voluminer, så store værdier, at hvis du tager en forkert beslutning og drejer en af de små knapper – hvis du bare lige tager den ved siden af – så koster det hurtigt 15-20 millioner, eller i værste tilfælde kan man komme galt afsted,” fortæller Troels. 

På fabrikken er man med til at producere materiale til mange forskellige produkter. Det tungeste er fuel, det letteste er gasser, for eksempel Propan og Butan, som man bruger på grillen derhjemme. Hovedprodukterne er brændstof til biler, som diesel og benzin, men der produceres også til plastindustrien, medicinalindustrien, til gødning og flybrændstof. 

”Der er mange steder, det ender, som man ikke lige tænker over,” siger Troels. 

Rundering, overvågning og fintuning 
For raffinaderiteknikerne handler det om at holde anlægget kørende så optimalt så muligt, så de leverer de produkter, de skal til den rigtige tid, rigtige mængde og rigtige kvalitet. 

”Rundering, overvågning og fintuning er vores primære opgaver, og så gør vi anlægsdele klar til vedligehold. Teknikerne har gjort klar til, at folk kan arbejde på anlægget. Vi foretager gastest, så der ikke kan forekomme en eksplosion. Det kan også være, at vi skal lukke ting af elektrisk, så vi sikrer os, at dem, der arbejder på det, ikke får stød,” fortæller Troels om opgaverne. 

For at komme hurtigere frem kører raffinaderiteknikerne rundt på cykler på anlægget.

Vi spiller meget som et hold 
Troels’ dag starter med, at han afløser en kollega, der skal hjem. Han får logbogen overleveret fra kollegaen, og så går de den igennem, så han ved, hvad status er i hans område: Hvor er der arbejde i gang, hvor skal der arbejde i gang, og hvad mangler de for at være klar til det arbejde? Herefter er der kick-off-møde, hvor alle mødes i kontrolrummet. 

”Vi koordinerer det hele derinde – hvem gør hvad. Og vi har alle hørt, hvad der skal ske på de andre anlæg, så vi ved i grove træk, hvad der foregår, og vi kan lynhurtigt hjælpe til på de andre anlæg. Vi hjælper hinanden meget. Vi spiller meget som et hold. Alle vores anlæg er forbundet, så det skal gå hurtigt, for ellers så går der en halv time, og så ligger ens eget anlæg ned. Det er hjælp til selvhjælp,” fortæller Troels. 

Han oplever, at det giver en anderledes arbejdskultur, fordi man er meget afhængig af hinanden. Man oplever et helt andet samarbejde, end man typisk ville gøre andre steder. Hvis du ikke hjælper din næste, så får du selv problemet, mener Troels. 

”Derfor er man interesseret i, at ham, der går i anlægget ved siden af, er så dygtig som mulig, fordi hvis han har styr på sit, så gør det også dit arbejde lettere. Man er jo sig selv nærmest et eller andet sted, men her er det bare lettest at være på samme hold,” oplever Troels. 

Det skal gå stærkt, for ellers tager det lang tid 
Udover at drifte anlægget, så er raffinaderiteknikerne også førsteindsats ved brand. Når de er 11 mand på vagt, så er der typisk 5 mand på brandholdet. 

”Den her stille og rolige tilgang og atmosfære kan ændre sig på 10 sekunder – så løber alle rundt og har travlt. Det kan godt virke lidt overrumplende. Temposkift kommer hurtigt, og vi skal være meget omstillingsparate, for vi ved aldrig, hvad vi møder ind til. Der sker noget nyt hver dag. Det er så komplekst og stort, at du ikke kan sige, at vi gør sådan, for det gjorde vi i går, for i dag er det bare en anden problemstilling. Du bliver nødt til at kende fabrikken.” 

”Det er tit nogle specifikationer, vi skal nå at ramme, som driller os, eller et niveau, der dykker, og så på et tidspunkt stopper en eller anden pumpe, fordi sikkerhedssystemet træder ind. Og når den pumpe stopper, så får det næste anlæg ikke føde. Så derfor kan det godt være, at jeg ved, at hvis jeg når derned inden for 3 minutter, så sparer jeg et anlæg, der går ned, og undgår, at der skal bruges 4 timer på at starte det op. Så tit og ofte er vores hverdag sådan, at det skal gå stærkt, for ellers så tager det lang tid,” fortæller Troels. 

Troels’ kollega, Per Olesen, gør brandbilen klar. Der findes to store og to små brandbiler på sitet, og der holdes brandøvelse hvert halve år.

Bliver aldrig færdig med at lære 
Man fornemmer tydeligt, at Troels er glad for sit job, men at det naturligvis også kan være hårdt. Først og fremmest er raffinaderiteknikerne på benene en stor del af dagen, og derudover er de ofte i gang med at løse komplekse problemer – og det haster altid. 

”Indimellem er der nogle lange træk, der skal tages. Og det er sgu hårdt – også ved familien. Nogle gange er det jo også et stressende miljø, men det er sådan set fint nok, bare det ikke er kontinuerligt i for lang tid. For meget og for lidt, kan man sige. Omvendt så er det også, når du er ude af den der komfortzone, at du vokser. Enten det, eller også knækker du. Men hvis du er ved at miste overtaget, så er der altid hjælp at hente her, hvis du bare rækker hånden op. Der er den der holdkultur, der går ind og løfter helt vildt,” oplever Troels. 

”For mig at se er det sjove, når man kender anlægget efter en årrække, og du begynder at kunne være med til at løse problemerne, så går det hen og bliver nærmest en hobby. Fordi hvis du ikke synes, det er sjovt, så er det ikke sjovt at være her. Vi sidder jo og løser problemer hele tiden, fordi der er hele tiden en flowmåler, der viser forkert, eller en ventil, der ikke vil lukke. Og hvad har det af indflydelse på produktionen, og den er jo kæmpestor og indviklet, så hvis du vil lære noget, så bliver du aldrig færdig herude. Man plejer at sige, at når du har været her 5-10 år, så begynder du at have en fornemmelse af, hvad du ikke ved,” slutter Troels.